Bjergbestigning og vandreture i Nassfeld-Pressegger See regionen
Oplev lykken på toppen - i Gaildalen omkring Hermagor
For at opdage alle hjørner i vor region er en enkelt ferie langt fra nok. Over 1000 km vandrestier stilles til rådighed. Tematiske stier, geostier, langdistance vandrestier, bjergtoppe, rundture, eventyrlige klatrestier eller stier til vor nabo i syd, Italien. Du finder alt her!!
Hvis du foretrækker at være sammen med andre, tilbyder Schluga-familien og deres team et varieret program, hvor vi sammen på guidede ture kan udforske de omkringliggende bjerge og nyde de vidunderlige panoramaer i alperne.
Bjergbestigning, bjergture eller vandreture ... hver gæst finder den rigtige tur med os:
>> Bjergture for begyndere
Finder normalt sted én gang om ugen, afhængig af sæsonen. På disse ture klatrer vi i bjerge i Gaildalen eller i de Karniske Alper. Men også bjergene i naboområdet, italienske Friuli eller de Juliske Alper (i Slovenien) er på programmet.
Eksempler: Kleiner Pal, Cima di Terra Rossa, Zottachkopf, ...
>> Vandreture med Erich
finder sted én gang om ugen. Han fører vores gæster til bjerge i regionen omkring Gaildalen, Gitschdalen, Lesachdalen, Weissensee og Pressegger See – ture der er velegnet til familier med børn, ja selv for bedsteforældrene, medmindre lægen har frarådet det!
Eksempler: Gartnerkofel, Hochwipfel, Hochwarter Höhe, ...
>> Bjergtur for Feinschmekere
På denne tur kan de erfarne nå de højere toppe i Gaildalen og de Karniske Alper. Fra august klatres mod toppen i de gigantiske bjerge i de Juliske Alper (i Slovenien og Friuli Venezia Giulia i Italien). Her er erfaring og god kondition påkrævet. Også udstyr som f.eks. bjergbestigningssæt, beskyttelseshjelm etc. kan være nødvendigt.
Eksempler: Spitzegelgrat, Reiskofel, Trogkofel, Jiof di Montasio, Prisojnik, Spik, ...
Vi anbefaler:
dMedlemskab af Alpenverein eller en lignende organisation for at være dækket ind i tilfælde af en nødsituation og eventuelle omkostninger!